Se her, hvornår de nye elbiler kommer til Danmark. Hvilkenbil opdaterer listen løbende – listen er senest opdateret 23. november 2025.
Elbiler dominerer i stigende grad det danske bilsalg. Ifølge eksperterne bliver det kun endnu mere tydeligt i år, hvor elbiler forventes at udgøre mere end 70 pct. af det samlede nybilsalg herhjemme.
Forklaringen er, at udvalget af nye elbiler hele tiden øges. Alene i år forventes danske bilkøbere at kunne vælge mellem op mod 100 nye eller faceliftede elbiler.
Hvilkenbil hjælper dig med at bevare overblikket med nedenstående liste over alle de nye elbiler, der er på vej til Danmark i 2025 og 2026.
Nye Kina-mærker
Flere af nyhederne – især fra Kina – er helt nye og ukendte mærker. Alene siden sommer og frem mod årsskiftet er der kommet eller kommer der nye kinesiske bilmærker som Exlantix, Firefly, Jaecoo, Leapmotor, Omoda, Skyworth og Zeekr. Samtidig har Nio fået comeback efter et lille år ude i kulden.
Dermed runder antallet af Kina-mærker i Danmark 20 - og flere er på vej i 2026.

Aktuelt florerer der rygter om nye Kina-mærker som Aito, Deepal, Denza og Smart. Changan, der også laver elbiler for japanske Mazda, er bekræftet og på vej til Danmark med SUV'en Deepal S07.
De mere kendte Kina-mærker sprøjter også løbende nye bilmodeller ud. Seneste eksempel er den nye MG S6 (foto øverst), der vil konkurrere med de mest populære elbiler i Danmark som Tesla Model Y, VW ID.4 og Skoda Enyaq. MG S6 kommer angiveligt til Danmark lige omkring årsskiftet.
Lucid lurer i horisonten
Også de europæiske mærker opruster voldsomt på elbiler. Allerede i år ser vi spændende nyheder som Citroën C5 Aircross og Shooting Brake-udgaven af Mercedes CLA. Næste år vil BMW's 'Neue Klasse' af elbiler som BMW iX3 og i3 samt Mercedes GLC EQ løfte overliggeren for europæisk bilindustri.
Endelig er der vedholdende rygter om, at amerikanske Lucid også når til Danmark inden årsskiftet.
Nye mærker og modeller optræder dog først på listen, når vi har fået bekræftet, at de har fået en dansk importør og der er en lanceringsdato på specifikke modeller.
God fornøjelse!







TOYOTA C-HR+?
Hej Claus. Toyota C-HR+ er skam med på listen - du skal klikke på pilene øverst til højre i grafikken for at komme igennem hele den lange liste. Med venlig hilsen, Jens Velling, red.